Ansøgning om droneflyvning i ovenstående områder, kan fremsendes som almindelig mail til Trafikstyrelsen. Ansøgningens titel må gerne indeholde følgende passus; ”Ansøgning om tilladelse til droneflyvning i [det specifikke område]”.
Følgende oplysninger bør indsendes med ansøgningen.
Flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder:
- Droneoperatørens navn, adresse, kontaktoplysninger samt dronebevis- eller kompetencecertifikatnummer (hvis der er tale om en fysisk person).
- Fjernpilot(ernes) navn og dronebevis- eller kompetencecertifikatnummer.
- Dato(er) for udførelsen af droneflyvning
- Formål med droneflyvningen
Sikringsmæssigt kritiske, jf. § 7 i Dronebekendtgørelsen:
- Droneoperatørens navn, adresse, kontaktoplysninger samt dronebevis- eller kompetencecertifikatnummer (hvis der er tale om en fysisk person).
- Fjernpilot(ernes) navn og dronebevis- eller kompetencecertifikatnummer.
- Dato(er) for udførelsen af droneflyvning
- Formål med droneflyvningen
- Information om der forinden er opnået accept til operation hos ambassade/politi/kriminalforsorg/kongehusets residenser. Hvis ja, anvend blanketten nedenfor.
Støjfølsomme naturområder:
- Droneoperatørens navn, adresse, kontaktoplysninger samt dronebevis- eller kompetencecertifikatnummer (hvis der er tale om en fysisk person).
- Fjernpilot(ernes) navn og dronebevis- eller kompetencecertifikatnummer.
- Dato(er) for udførelsen af droneflyvning
- Formål med droneflyvningen
- Kort som viser fjernpilotens placering
Udstedelse af ovenstående tilladelser er gebyrbelagt i henhold til BEK nr. 2666 af 28. december 2021 om Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v.
Gebyret faktureres efter regning og er fastsat til 990 kr. pr. time.