Droneforum 2022

Sidst opdateret 17/01/2022
Trafikstyrelsen byder endnu engang indenfor til et informations- og vidensmøde om den lovgivning og det forvaltningsmæssige arbejde, der ligger til grund for sikre flyvninger med droner i Danmark og EU.

Droneforum i København flyttes

Droneforum i København d. 25. januar 2022 flyttes på grund af de stadig gældende anbefalinger om at begrænse afholdelsen af større arrangementer.


Vi har flyttet mødet til en dato, hvor vi forventer, at de nuværende anbefalinger ikke længere vil være gældende, så det kan afholdes fysisk.


Mødet afholdes d. 6. april fra kl. 10:30-15:30 hos Trafikstyrelsen,
Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V


Bemærk, at det udelukkende er mødet i København, der flyttes.


Har du tilmeldt dig til d. 25. januar, er du tilmeldt arrangementet d. 6. april. Hvis du ønsker at afmelde dig eller flytte din tilmelding til mødet i Aarhus, skal du sende en mail til thby@trafikstyrelsen.dk

Droneforum er for dig, der benytter droner i professionelt øjemed og ønsker mere viden om alt fra afstandskrav ved inspektioner over dronekompetencecertifikater og flyvning i den specifikke kategori på baggrund af SORA, PDRA eller LUC.

 

Du kan deltage i den østlige eller vestlige del af Danmark. Droneforum vil have samme indhold uanset hvilket sted, du deltager.

Dato, tid og sted:

 

  • Torsdag d. 17. marts 2022 kl. 10-15

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C


  • Onsdag d. 6. april 2022 kl. 10.30-15.30

Trafikstyrelsen, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

Program

Programmet for dagen er endnu ikke fuldt ud fastlagt, men vil som udgangspunkt berøre følgende programpunkter:

 

  • Status og orientering om forordningerne EU 2019/947, EU 2019/945 og BEK 2253
    Godt to år er nu gået i de nye forordningers tegn, og vi gennemgår information om det, vi har modtaget flest henvendelser om siden implementeringen. Desuden vil vi gennemgå udsigterne til de C-mærkede droner og tale om jeres nye dronekompetencecertifikater.
  • Planer for 2022
    Vi gennemgår emner, der kan komme til at have indvirkning på dine droneoperationer i 2022 heriblandt planer om nye og opdaterede vejledninger, om SORA version 2.5, nye PDRA-scenarier samt information om Droneforum-formatet.

  • NAVIAIR: U-space og UTM - Opbygning af en infrastruktur for droner

  • UAS Denmark Testcenter – Innovation og Droneindustrien i Danmark

 

Der vil være forplejning i form af en let frokost. Der vil være mulighed for at pleje og udvide sit netværk både før og under arrangementet.

Tilmelding

Tilmelding til arrangementet er nødvendig.

Vi følger de til enhver tid gældende retningslinjer i relation til den igangværende Covid-19-situation, der kan stille krav til antallet af deltagere.

Tilmeld dig arrangementet ved at sende en e-mail til: thby@trafikstyrelsen.dk

 

E-mailen skal indeholde følgende:

 

  • Navn
  • Virksomhed
  • Hvor man ønsker at deltage (Skriv enten: Aarhus eller København)

Tilmeldingsfrist

Aarhus: Tirsdag d. 10. marts 2022
København: Onsdag d. 30. marts 2022