Droneluftrum

Sidst opdateret 18/05/2021
Her kan du finde information om droneluftrum og restriktionsområder, som begrænser anvendelsen af droner.

Droneluftrum, restriktionsområder og geografiske zoner

Sidst opdateret 05/02/2021
Det er ikke muligt at flyve med drone alle steder i Danmark eller Europa.

Visse steder er der oprettet restriktionsområder, som begrænser anvendelsen af droner.

Restriktionsområderne betegnes ”geografiske dronezoner” og er områder, hvori droneflyvning helt er forbudt, eller hvor droneflyvning kun må finde anvendelse, hvis en række vilkår er opfyldte, herunder tilladelse fra den kompetente myndighed.

Generelle og vedvarende geografiske dronezoner

I Danmark er der på nuværende tidspunkt tre former for generelle og vedvarende geografiske dronezoner:

 

  1. Flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder. Disse områder omfatter offentlig godkendte flyvepladser og lægehelikopterpladser.
  2. Sikringsmæssigt kritiske områder. Disse områder omfatter blandt andet kongehusets residenser, ambassader og militære områder.
  3. Støjfølsomme naturområder. En række naturområder er omfattet af et forbud mod droneflyvning. Droneflyvning i de ovenstående områder kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen.

Ad-hoc geografiske dronezoner

Trafikstyrelsen har mulighed for etablering af geografiske dronezoner, herunder at oprette geografiske dronezoner, hvori de operationelle krav i den åbne kategori er lempet.

Droneluftrum

På droneluftrum.dk er det muligt at få et overblik over de nuværende og vedvarende geografiske dronezoner.