De helt små droner, der maksimalt vejer 250 gram inkl. nyttelast, må gerne flyve over uvedkommende personer men må aldrig flyve over personforsamlinger. Reglen gælder både for droner, der anvendes i kommerciel sammenhæng (f.eks. arbejde), samt for legetøjsdroner.

Fjernpiloten skal dog helst undgå at flyve over uvedkommende personer og bør derfor også flyve væk fra personerne så hurtigt som muligt. Hvis det ikke kan undgås, skal fjernpiloten være meget årvågen, mens fjernpiloten flyver over de uvedkommende personer.

Eksempel:

En fjernpilot, der flyver med drone i egen have, må derfor gerne flyve over evt. personer, der befinder sig i haven, men bør sikre, at dronen ikke hænger i stilstand over personerne. Dronen bør desuden flyves væk fra personerne i haven, medmindre personerne har sagt ja til, at der flyves med drone.

Fjernpiloten skal i situationen være opmærksom på, at hvis dronen anvendes til at filme eller tage billeder i situationen, bør de personer, der er i haven, have at vide, at der optages en film eller tages billeder, så personen har mulighed for at sige fra, hvis personen ikke ønsker at være med på optagelsen eller billederne.

Droner, der mindst vejer 250 gram, må ikke flyves i områder, hvor fjernpiloten forventer, at der er uvedkommende personer, f.eks. parker eller lignende, hvor personer har deres gang. Hvis du ved en fejl flyver din drone i et sådant område, skal du styre dronen væk så hurtigt og sikkert som muligt.

En fjernpilot skal således med rimelighed kunne forvente, at ingen uvedkommende personer vil blive overfløjet, når fjernpiloten flyver med dronen i et område. I tilfælde af uventet overflyvning af uvedkommende personer skal fjernpiloten så vidt muligt reducere det tidsrum, hvor dronen overflyver disse personer, dvs. at en fjernpilot, der ved en fejl flyver ind over en park, hvor der er en del uvedkommende personer, skal flyve dronen ud af parken så hurtigt som muligt, men på en sikker måde.

En fjernpilot må ikke flyve dronen hen over personforsamlinger, hvilket betyder en forsamling, som personer ikke kan bevæge sig væk fra eller vanskeligt kan bevæge sig væk fra, fordi de tilstedeværende personer står tæt. En forsamling af personer kan f.eks. også være en (større) gruppe af turister i en slotsgård, hvor de ikke bare kan komme væk, hvis en drone flyver over dem og denne pludselig falder ned, se også kapitel 1.4 om flyvning over personforsamlinger.

Det er forbudt at flyve over personforsamlinger, når der flyves med drone i den åbne kategori. Forbuddet gælder uanset dronens vægt og størrelse.

Forbuddet gælder også, hvor fjernpiloten flyver med en legetøjsdrone.

Fjernpiloten kan bistås af en observatør, der kan hjælpe dig med at holde øje med dronen og luftrummet og evt. andre luftfartøjer i luftrummet samt holde øje med evt. hindringer i området.

Droneforordningens definition på en observatør er følgende: Observatør for ubemandede luftfartøjer: en person, der er positioneret parallelt med fjernpiloten, og som gennem visuel observation af det ubemandede luftfartøj bistår fjernpiloten med at holde det ubemandede luftfartøj inden for synsvidde og udføre flyvningen sikkert.

Observatøren skal advare, før der opstår en farlig situation. Observatøren skal f.eks. advare dig, hvis dronen er i fare for at flyve ind i objekter, hen over personforsamlinger eller ind i områder, hvor du ikke må flyve dronen, medmindre der først er indhentet tilladelse.

Observatøren må ikke anvende tekniske hjælpemidler, såsom kikkert, for at forlænge den visuelle kontakt med dronen. Årsagen er, at tekniske hjælpemidler fokuserer på det, der observeres og dermed indsnævres synsfeltet, så observatøren ikke er i stand til at overskue dronens operationsområde.

Bistanden fra observatøren må ikke anvendes til at udvide operationsområdet ved, at observatøren står langt væk fra dig for derved at kunne følge dronen længere, f.eks. ved at observatøren står på den anden side af en bygning. Observatøren deltager udelukkende for at kunne overholde VLOS-kravet og skal derfor også stå ved siden af dig. Af samme årsag er det derfor kun tilladt at have én observatør pr. droneoperation.

Du har som fjernpiloten ansvaret for flyvningen med dronen og skal derfor også kunne se dronen hele tiden. Det eneste tidspunkt, hvor du ikke skal have øjne på dronen hele tiden, og hvor observatøren derfor må være dine øjne, er, når du flyver dronen i FPV (first person view).

Læs mere om FPV-flyvning her.

Bemærk, at en observatør i den åbne kategori ikke er det samme som en observatør i den specifikke kategori.

Efter 1. januar 2021 skal alle typer ubemandede luftfartøjer (UAS) i den åbne kategori, som produceres inden for klasse C1-C3, være udstyret med en geo-awareness-funktion.

Ideen med denne funktion er, at du som fjernpilot skal være i stand til at få oplysninger om begrænsninger i luftrummet i forhold til din drones position og højde.

Derudover kan geo-awareness-funktionen advare dig, hvis du er ved at flyve ind i et område, du ikke må være i. Det er op til producenten at opdatere disse områder, mens det er operatørens opgave at ajourføre systemerne. Derfor kan du ikke være sikker på, de er opdaterede, hvorfor du altid skal kontrollere www.droneregler.eu forud for din flyvning. Derfor skal du altid kontrollere www.dronezoner.eu forud for din flyvning. Som fjernpilot er du altid fuldt ansvarlig for at sikre, at din flyvning udføres på en sikker måde og i overensstemmelse med reglerne.

Geofence og geocage – det virtuelle hegn og bur

Geofence og geocage-funktionerne er at finde i din drones software. Det er ikke alle droner, der har muligheden for denne begrænsning, da det er helt op til producenterne at stille denne service til rådighed. Derfor skal du stadig være opmærksom på, om du må flyve i et område eller ej.

Geofence: Nogle områder med flyverestriktioner er fra droneproducentens side beskyttet af et geofence – et såkaldt geografisk hegn. Et geofence er som et virtuelt hegn i luftrummet, som bevirker, at dronen vil advare dig, før du krydser grænsen til et område, du ikke må flyve i. Hvis du vælger at forsøge at flyve ind i området alligevel, vil dronen stoppe op, før du kommer ind i området.

Geocage kan betegnes som et virtuelt geografisk bur. I stedet for at holde dronen uden for et givent område, holder den dronen inde som var dronen placeret i et virtuelt bur i luftrummet. Du kan selv angive grænserne for burets omfang. Det er derfor også dit ansvar at finde ud af, om du kan etablere buret i hele dit påtænkte operationsområde.

Dronezoner – Den vigtigste kilde i din operationsplanlægning

Før du flyver, skal du planlægge din droneflyvning ift. hvor du må flyve. Trafikstyrelsen har på hjemmesiden www.dronezoner.eu visualiseret de fleste og vigtigste steder, hvor du ikke må flyve. Det er vigtigt, du bruger dronezoner, før du flyver.

Du finder kortet og kan læse mere om farvekoderne på Dronezoner.

Når en fjernpilot flyver med en drone, skal de gældende regler for luftfart, og dermed også regler for flyvning med droner, overholdes. De gældende regler er:

• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (herefter benævnt droneforordningen).
• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (herefter benævnt droneproduktforordningen). Heri kan du se, hvad din drone skal kunne, hvis den fra producentens side er blevet certificeret i en af C-kategorierne, der går fra C0 til C6.
• Lov om luftfart. - jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af d. 31.01.2024, som senest ændret ved lov nr. 1474 af d. 10.12.2024, med senere ændringer (herefter benævnt luftfartsloven) Heri kan du se supplerende nationale bestemmelser. Bekendtgørelsen gælder for alle dronepiloter, uanset dronens vægtklasse.
• Bekendtgørelse nr. 1649 af 12. december 2023 om supplerende bestemmelser til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler og procedurer for operation af bemandede luftfartøjer (herefter benævnt dronebekendtgørelsen).

De europæiske forordninger gælder i hele EU og et antal EØS-lande. Det betyder f.eks., at en drone op til 249 gram kan flyve efter samme regler i Danmark som i f.eks. Norge, Tyskland og Spanien.

EASA’s Easy Access Rules for Unmanned Aircraft Systems består af acceptable måder, man kan overholde reglerne på – Acceptable Means of Compliance (herefter forkortet AMC). Guidance Material (herefter forkortet GM) er vejledningsmateriale, der kan hjælpe en til at overholde reglerne i forordningen.
AMC er en vejledning, der skal følges, og er altså bindende, medmindre man får godkendt andre acceptable måder at overholde reglerne på. GM er ikke bindende, og man kan vælge ikke at benytte denne vejledning.

Dronebekendtgørelsen gælder kun i Danmark. Den supplerer forordningerne og fastsætter f.eks. en række afstandskrav,

Andre lande har typisk deres egne dronebekendtgørelser.

Droneforordningen gælder for flyvning med droner i:

• Den åbne kategori
• Den specifikke kategori
• Den certificererede kategori

Der kan flyves i den åbne kategori, når droneoperationen udgør en lav risiko.

Reglerne for flyvning med droner i den åbne kategori findes i droneforordningen og dronebekendtgørelsen. Hvis alle betingelser i den åbne kategori ikke kan overholdes, kan flyvningen ikke gennemføres i den åbne kategori, men vil falde ind under den specifikke eller certificerede kategori.

Droneforordningen beskæftiger sig med, hvordan du må flyve med droner i forskellige vægtklasser og i hvilke risikoklasser og situationer, du må flyve i.

A1: C0-mærkede droner under 250 gram eller C1-mærkede droner (medmindre hjemmebyggede) under 900 gram kan blive fløjet over mennesker.

A2: C2-mærkede droner (medmindre de er hjemmebyggede) under 4 kilo kan flyves i 30 meters vandret afstand fra mennesker (eller 5 meter, hvis lavhastighedstilstand er aktiveret), men aldrig over mennesker. Kræver yderligere viden om meteorologi, din drones ydeevne og adskillelse af overfløjet område.

A3: C2-, C3- eller C4-mærkede droner samt droner uden C-mærke over 250 gram med en maksimal vægt på 25 kilo må ikke blive fløjet over, tæt på eller på steder, hvor der sandsynligvis vil være mennesker.

Hvis du er for stresset, kan det påvirke dig negativt i forbindelse med din droneoperation. Det kan påvirke din handling når du flyver ved f.eks., at det kan bremse dig, forårsage panik eller endda blackouts. Du kan blive forvirret og finde det vanskeligt at løse situationer.

En måde at holde stress på afstand under din droneoperation er at holde hastigheden nede og flyve defensivt. Dette giver dig bedre kontrol og tid til at reagere, hvis en forhindring pludselig dukker op - såsom en fugl, en anden drone og så videre.

Hvis du har et godt overblik, hvis du er fortrolig med omgivelserne, hvis du er opdateret om vejret og aktiviteterne i området, og hvis du ved alt, hvad du behøver om din drone og dens funktioner, vil du føle dig roligere og dermed flyve mere sikkert. At være godt udhvilet og opmærksom reducerer også risikoen for stress.

Sådan undgår du stress

Hastighed: Flyv din drone langsomt snarere end hurtigt.
Flytilstand: En defensiv måde at flyve på giver dig bedre kontrol over dronen og omgivelserne.
Miljø: Prøv at flyve i områder med lidt eller mere stille aktivitet, og vær fortrolig med de omgivelser du flyver i.
Godt fremsyn: Hvis du er godt forberedt på flyvningen, vil du føle dig roligere (tjek afsnit 5: Planlægning og udførelse af en flyvning - operationelle procedurer).
Søvn: Vær godt udhvilet før og under flyvning.

Der er forbudt at flyve med eller håndtere en drone, hvis din blodalkoholpromille overstiger 0,5. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du flyver med en blodalkoholpromille på mindre end 0,5, men er involveret i et uheld, bliver din flyvning automatisk betragtet som grov uagtsom. Det betyder, at det kan medføre bødestraf eller fængsel, samt at din forsikring ikke dækker evt. skader. Derfor anbefaler vi, at du undgår alkohol, når du håndterer en drone. Du må ikke være påvirket af andre rusmidler, når du flyver droner. Både alkohol og andre former for rusmidler påvirker dine evner under en droneflyvning og hæmmer din reaktionsevne. Samtidig kan man under påvirkning få en forkert opfattelse af egne evner og foretage manøvrer, man normalt ikke ville gøre i upåvirket tilstand.

Alkoholgrænse: 0,5 promille

Rusmiddelgrænse: Nul-tolerance

Al brug af lægemiddelklassificerede stoffer, medmindre det er ordineret af en læge, er ulovligt og kan resultere i fængsel.

Du bør ligeledes afholde fra at håndtere en drone, hvis du er syg, træt, overanstrengt eller svækket i en sådan grad, at du ikke kan håndtere dronen på betryggende vis.

Hvordan påvirker alkohol os?

Selv små mængder alkohol påvirker os mere end vi tror. Det er grunden til, at der er nultolerance over for alkoholforbrug, mens du flyver droner. Mange af dine evner vil blive påvirket. Hvis du har drukket medet, skal du heller ikke flyve den næste dag.

Hvorfor skal du ikke flyve under påvirkning af alkohol

Afstandsestimering: Du vil finde det vanskeligt at estimere afstande.

Syn: Dit nattesyn bliver dårligere, og du vil være mere følsom over for blænding. Du er også mere tilbøjelige til at opleve tunnelsyn og dobbeltsyn.

Reaktioner: Du reagerer ikke så hurtigt, som når du er ædru.

Bevægelse: Du vil finde det sværere at foretage præcise og bløde bevægelser.

Træthed: Det vil gøre dig træt og døsig, og du vil ikke bemærke disse signaler så hurtigt, som når du er ædru.

Alkoholmængden i blodet måles ved hjælp af en åndedrætsprøve. Du kan købe din egen måler, men de er ikke altid så pålidelige som dem, der bruges professionelt af blandt andet politiet.

Nogle lægemidler har en virkning, der svarer til alkohol og andre rusmidler. Hvis du bruger medicin, er det derfor vigtigt at foretage en ansvarlig vurdering af dine evner og begrænsninger.

Du bør ikke flyve, hvis din medicin gør din præstation farlig eller risikabel. Dette gælder også receptpligtig medicin. Eksempler på almindelige bivirkninger er nedsat opmærksomhed, længere reaktionstid og nedsat dømmekraft.

 Hvis du bruger medicin

Medicin kan have den samme effekt på din præstation som alkohol og stoffer. Medicin kan påvirke din opmærksomhed, reaktionstid og dømmekraft. Kombineret medicin eller alkohol kombineret med medicin kan øge effekten.

Det er vigtigt, at du er godt udhvilet under flyvningen for ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko. Træthed vil nedbryde din koncentration såvel som din evne til at reagere, træffe beslutninger, koordinere og opfatte sensoriske oplysninger. At flyve mens du er træt, er lige så alvorligt og kan have samme konsekvenser som at flyve, hvis man er beruset.

Risikoen for ulykker på grund af træthed er større om natten, i mørke, ved afslutningen af ​​flyvningen eller under påvirkning af alkohol, stoffer eller andre berusende stoffer.

For at undgå træthed og konsekvenserne, bør du:

• Sørge for at få søvn nok, så du er tilstrækkeligt udhvilet.
• Reagere på træthedssignaler såsom uopmærksomhed, dagdrømmeri og mikrosøvn. Mikro-søvn er ekstremt korte episoder med søvn, der kan forekomme når som helst og hvor som helst
• Vær særligt opmærksom på træthedssignaler i slutningen af flyvningen og når du flyver i mørke og om natten.
• Flyv hellere korte ture end lange.

Føler du dig træt, kan et hvil på 20 minutter være tilstrækkelig. Føler du dig efter 20 minutter stadig ikke udhvilet, bør du dog ikke flyve.

Hørelsen er nok den vigtigste sans foruden synet, så du også er i stand til at høre ting, der kan forstyrre din flyvning. Det kan f.eks. være redningsfly og -helikoptere, andre droner, fugle, vind, regnvejr, torden osv. Og selvfølgelig mærkelige lyde, der indikerer fejl, som kan føre til et styrt eller en anden ulykke.

Derfor skal du ikke lytte til musik eller lignende i hovedtelefoner, mens du flyver, da det kan hæmme din evne til at have den fulde situationsforståelse.

Føling er vigtig for dig for at kunne føle, at alle dele af dronen er ordentligt fastgjort. Nogle fjernkontroller har også advarselsvibrationer, hvis der skulle ske noget, mens dronen er i luften.

Lugtesansen er vigtig, hvis der pludselig lugter af røg.

På en eller anden måde påvirkes næsten alle af at være en del af en gruppe. Men uanset hvad, er det vigtigt, at du som fjernpilot stoler på dine egne færdigheder og flyver ansvarligt.

I nogle sociale sammenhænge kan du føle, at du ikke vil skille dig ud eller sige nej. Dette kan få dig til at flyve mere risikabelt og gøre ting, som du ved, ikke er rigtigt, for eksempel at drikke alkohol før eller mens du flyver med en drone.

Det er vigtigt, at du også selv handler ansvarligt og ikke forsøger at presse folk til at gøre ting, de ikke ønsker at gøre, under flyvningen.

Hurtige fremskridt inden for teknologi vedrørende luftfart og droner har ført til avanceret automatisering, som har ændret pilotens arbejdsform. I stedet for at flyve dronen manuelt, overvåger piloten forskellige systemer for flyvningen, hvilket har sine fordele og ulemper. Automatisering har forbedret effektivitet og sikkerhed, men det er en udfordring for den menneskelige ydeevne. Du har som fjernpilot brug for at vide, hvordan automatisering kan påvirke din evne til at flyve dronen på en sikker måde.

Før flyvning skal du sørge for at have medbragt dit dronecertifikat og derefter have det hos dig under hele flyvningen. Du får dit dronecertifikat, når du har bestået den teoretiske online eksamen. Certifikatet er gyldigt i fem år fra udstedelsesdatoen.

Før hver flyvning skal du danne dig et overblik over de omgivelser, hvori du skal flyve. Er der nogen forhindringer eller mennesker? Hvordan ser området og luftrummet ud? Er der nogen begrænsninger, eller er det muligt at flyve frit? Du bliver nødt til at kontrollere alt ovenstående inden flyvning og være opmærksom på det under flyvningen. Det er altid en god ide at tjekke droneluftrum.dk inden en given flyvning.

Når du er landet og har slukket for strømmen til dronen og andet udstyr, skal du - hvis du er fløjet i en kontrolzone - informere kontroltårnet om, at flyvningen er afsluttet. Se betingelserne beskrevet i din dispensation/tilladelse Du skal også udfylde logbogen eller på anden måde sikre, at flyvningen er registreret. Hvis der er sket ulykker eller nedbrud under flyvningen, skal du rapportere dem til Trafikstyrelsen.

En usædvanlig situation er noget, der kan opstå under droneflyvning, som fjernpiloten ikke nødvendigvis har kontrol over, hvorimod en pilotfejl skyldes manglende forberedelse forud for flyvningen eller uopmærksomhed under flyvningen.

Ordet "drone" er en dagligdags betegnelse for et ubemandet luftfartøj (UAV). Dronen styres enten automatisk eller manuelt af en fjernpilot vha. fjernkontrollen (også kaldet jordstationen eller Ground control station).

Dronen, fjernkontrollen og eventuelle antenner (såsom en RTK-antenne) udgør alt sammen selve dronesystemet (UAS). Der skelnes med andre ord mellem en drone og et dronesystem.  Det er dit ansvar som fjernpilot at kontrollere, at hele dit dronesystem fungerer som det skal.

UAV: Unmanned Aerial Vehicle

UAS: Unmanned Aerial System

Droner findes i alle størrelser og kan veje alt fra et par hundrede gram til flere tusinde kilo. De kan benyttes til forskellige formål; privat, kommercielt eller til politiarbejde og andre myndighedsopgaver. De kan være forskellige - nogle ser ud som den almindelige multirotor-drone. Det er den dronetype, de fleste forbinder med en drone. Den har typisk 4 propeller – en i hvert hjørne, men kan også være udstyret med flere propeller. Andre droner ligner helikoptere, mens fastvingede droner mere ligner et lille fly med en propel foran eller bagpå alt efter, om propellen skubber eller trækker dronen frem.

De to typer adskiller sig i design og konstruktion, og de bruges også til forskellige formål. En multirotor-drone bruges ofte til fotografering og filmarbejde, da dronen kan stå stille i luften og flyve i forskellige hastigheder. Den fastvingede drone bruges til at måle, kortlægge eller overvåge større områder, da den hele tiden skal have opdrift hen over vingerne. Det betyder, at den aldrig kan stå stille i luften. Den bruger dog mindre energi end multirotor-dronen og har derfor normalt en længere flyvetid.

At lære at styre et dronesystem betyder at lære at forstå og vedligeholde et helt apparat med interne og eksterne systemer og tjenester, inklusive forskellige funktioner, indstillinger og risici. Noget af dette kan opfattes som teknikaliteter, mens andre dele er afgørende. Men uanset hvad, skal du kende alle delene og vide, hvordan man håndterer dem for at flyve så sikkert og korrekt som muligt.

Droner kan have flere propeller, som, kombineret med motorernes forskellige hastigheder, skaber løftekraft og bevægelse. Ofte har dronen fire arme og fire propeller: To propeller drejer med uret, og to propeller drejer mod uret. På denne måde bliver den samlede rotationskraft neutral. Hvis en drone har mere end en propel, klassificeres den som en multirotor drone.

Det er vigtigt, at propellerne er installeret på det rigtige sted. Forkert montering vil medføre et øjeblikkeligt nedbrud. I de fleste dronesystemer kan propellerne ikke monteres forkert, men det er stadig vigtigt at kontrollere, at de er korrekt sikret. Propellerne udsættes for høje belastninger og kan let revne. Kontrollér rotorbladende for revner inden start ved at bøje dem forsigtigt.

Nogle droner har faste vinger. Denne type drone har ofte en eller to propeller. Den har andre funktioner og bruges til andre formål end den mere almindelige multirotor-drone.

Hovedforskellen mellem en fastvinget drone og en multirotor-drone er, at den fastvingede type mere ligner et fly end en helikopter. Disse droner har længere rækkevidde og flyvetid og er også hurtigere end en multirotor. Fastvingede droner skal ofte kastes for at starte eller kræver en katapult og derfor også en landingsbane.

Vingerne på denne drone betyder, at dronen bedre kan håndtere et nedbrud eller motortab; vingerne holder den svævende i luften i modsætning til en multirotor, som i værste tilfælde bare falder lige ned. En fastvinget drone kan imidlertid ikke holde sig svævende stille i luften, og den kan heller ikke undgå forhindringer så let som en multirotor-drone.

Kameraet på en fastvinget drone er ofte helt fast eller monteret i en to-akset gimbal, der vender nedad, hvilket kan være godt, hvis du kortlægger store områder. Men hvis dit formål med flyvningen er at filme eller fotografere, er en multirotor med en bevægelig gimbal et bedre valg. Du kan læse mere om dette længere nede i dette dokument.

Der er også hybrid-droner med faste vinger og mere end to propeller. Du vil ofte kunne høre dem blive omtalt som VTOL-droner. VTOL betyder Vertical Take-off and landing – altså evnen til vertikalt at lette og lande.

Fjernkontrollen kommunikerer med dronen og styrer dens bevægelses- og kamerafunktioner m.m. Hvis kontakten med fjernkontrollen er brudt, flyver mange droner automatisk hjem og lander. Det er ofte en standardindstilling, der kan ændres. 

Placeringen af ​​antennerne er især vigtig under langdistanceflyvninger. Det er den lange side af antennen, der skal pege mod dronen, ikke spidsen (spidserne mangler oftest evnen til at transmittere og modtage).

Forbindelsen mellem dronen og fjernkontrollen kendes også som et C2-link. Dette skal ikke forveksles med den C2-mærkede drone trods sammenfaldet af betegnelser.

C2-forbindelsen er en sammenskrivning af de to C’er, der står for Command & Control eller kommandoer og kontrol, så det bliver til C+C=C2. C2 er kommunikationsvejen mellem dronen og dens fjernkontrol. Den muliggør transmission af data i begge retninger. For eksempel kan en dronepilot via C2-linket sende kommandoer til dronen via fjernkontrollen, og dronen kan sende information tilbage, såsom flyvedata, video og sensoraflæsninger i realtid på din skærm.

Dermed kan du sende kommandoer afsted til dronen og kontrollere hvor og hvordan, dronen befinder sig i luften.

Dronen og fjernkontrollen er normalt forbundet via radioforbindelser på 2,4 GHz og 5,8 GHz. Jo højere frekvens, jo mere data kan sendes med kort forsinkelse, men med kortere rækkevidde som et resultat. En frekvens på 2,4 GHz er tilstrækkelig til at transmittere kontrol og HD-video på afstande op til 4 km inden for en lovlig effektgrænse på 125 mW. Længere rækkevidde kan opnås med højere sendekraft og korrekt orienterede antenner.

GHz-båndet er følsomt over for fysiske forhindringer, hvilket gør det vigtigt at sikre uhindret udsyn mellem fjernkontrollen og dronen. Det bliver endnu mere vigtigt og følsomt over længere afstande.

I nogle tilfælde kan fjernkontrollen kommunikere med dronen gennem 4G eller en computer i stedet for GHz-frekvenserne.

Interferens er forstyrrelser af radiosignalerne mellem dronen og fjernkontrollen. Interferens opstår, når elektriske signaler forstyrrer dronens kommunikation og GPS. Det kan i værste tilfælde få dronen til at miste kontrollen, så den styrter eller flyver væk.

Interferens opstår typisk steder, hvor der er andre kraftige signaler eller hvor radiosignalerne forstyrres af bygninger og strukturer.

Eksempler på interferens:

• Flyvning nær højspændingsledninger.
• Flyvning nær fjernsyns- og radiokædetårne eller radarer.
• Flyvning nær bygninger i en by (GPS-signalet kan forstyrres af spejling fra bygningernes flader).
• Flyvning indenfor, særligt i bygninger bygget af armeret jernbeton.

For at undgå dette, bør du flyve væk fra stærke elektriske kilder som store metalstrukturer eller højspændingsledninger. Det kan også være, hvis du flyver i områder, hvor der er mange andre signaler såsom beboelsesområder, hvor alle, der har en internetrouter, kan påvirke forbindelsen, da disse sender på samme frekvenser som droner.  Mange telefoner i et samlet område kan også påvirke. Husk på dette, når du planlægger din flyvning.

Hvis du oplever problemer, skal du lande dronen sikkert og vælge et andet sted at flyve.

Direkte fjernidentifikation kan blandt andet bruges af politiet og andre myndigheder til at identificere dronen i luften og indhente oplysninger om dens mærkning, registrering, operatør osv.

Follow-me-tilstand er en funktion, der kun er tilgængelig for rotorcraft-droner. Tilstanden får din drone til automatisk at følge dig eller din fjernkontrol. Hvis du har følgetilstand aktiveret, skal dit fly ikke være mere end 50 meter væk fra dig, for at du hurtigt kan overtage kontrollen. 

RTH-funktionen (Return-To-Home) bruges ofte, når du flyver droner. RTH får dronen til automatisk at flyve tilbage til startpositionen eller til din fjernkontrol, afhængigt af hvilken indstilling, du har valgt.

Hvis kommunikationen mellem dronen og fjernkontrollen afbrydes i et antal sekunder, kan RTH aktiveres som en beskyttelse. Dronen flyver derefter til startpositionen i den forudindstillede højde og lander automatisk.

Det er vigtigt at forstå, at den højde, hvori dronen flyver hjem, altid er i forhold til dens startposition. Dette betyder, at dronen ikke forstår den faktiske højde fra jorden - kollisioner med master, kraner, vindmøller osv. kan forekomme på vej tilbage til startpositionen. Nogle droner har dog antikollisionssensorer, der kan se og undgå forhindringer. 

RTH-funktionen kan også aktiveres manuelt, hvis du fx mister orienteringen med ​​dronen eller hvis videolinket går i stykker. Brug ikke RTH, hvis der er et problem med kompasset.

Kalibrering af kompasset er vigtigt, for at dronesystemet registrerer jordens lokale magnetfelt. Hvis en kalibrering udføres forkert eller slet ikke på et nyt sted, kan dette resultere i et nedbrud, og dronen udviser uregelmæssige og uforudsigelige bevægelser. Find ud af, hvordan du udfører kompaskalibrering under "Tjeklister" i afsnit 5: Driftsprocedurer.

Formålet med en gimbal er at modvirke dronens bevægelser og vibrationer under flyvningen, for at holde det indbyggede eller eksterne kamera stabiliseret. Resultatet er et vandret lige billede uden at ryste. Fastevingede droner har ikke altid gimbals men kan i stedet have et fast kamera nedad, afhængigt af formålet med flyvningen.

Alle C-klassificerede droner, der hører til den åbne kategori, undtagen C4, skal have strøm. Det, der er vigtigt, er at sørge for, at den elektricitet, der genereres inde i dronen, ikke er skadelig for dig eller nogen anden. Derfor stilles der specifikke krav til producenten afhængigt af C-klassificeringen af ​​din drone. Kontrollér, hvad der gælder for din drone. Privatbyggede droner behøver dog ikke at blive drevet af elektricitet.

Derudover skal du som fjernpilot advares i tide, hvis batteriniveauet begynder at blive lavt. Dette er vigtigt for at give dig mulighed for at lande så sikkert som muligt.

Alle C-klassificerede droner, undtagen C4, skal drives af elektricitet og kræver derfor batterier for at kunne flyve. For privatbyggede droner kan der være andre krav. Batterier er følsomme og kræver særlig behandling. Kolde temperaturer kan være skadelige, så det er bedst at opbevare batterierne ved stuetemperatur inden hver flyvning. Et råd er at holde batterierne i jakkens inderlommer. Et koldt batteri har mindre kapacitet og kan i værste fald forårsage et nedbrud. Nogle droner har indbygget beskyttelse, der måler batteriets temperatur, advarer fjernpiloten om lave temperaturer og foreslår, hvad man skal gøre under kold drift. Ignorér ikke disse advarsler - tag dem alvorligt. Nogle dronesystemer kan også forvarme batterierne, inden de flyver.

Du skal genoplade dine batterier efter hver flyvning. Sørg for, at de er fuldt opladede og opbevar dem køligt og aldrig i direkte sollys, når de ikke bruges.

Mange moderne droner har en "butikstilstand"; hvis den næste flyvning ikke sker inden for ti dage efter opladning, aflades batteriet automatisk til ca. 60 procent. Dette gøres for at beskytte batterierne, da de kan blive beskadiget, hvis de er fuldt opladede i længere tid.

Hvis batterierne opbevares med en lav opladning (under 10 procent), kan de tage permanent skade og være farlige at flyve med. Sørg derfor for at oplade dem hurtigst muligt efter flyvning.

Du skal være opmærksom på, at LiPo (lithiumpolymer) batterier (den mest almindelige type batteri i dronesystemer) kræver en særlig type ildslukker i tilfælde af brand. Find derfor ud af, hvilken type batterier dit system har, og hvilken type ildslukker der kræves. Eftersom lithiumbatterierne bliver karakteriseret som værende farligt gods og kan forårsage eksplosionslignende brande, er det muligt at købe små brandsikre poser til opbevaring af batterierne.

En nyttelast er alt, hvad der ikke oprindeligt er en del af dronen. Bæreevnen afhænger af, hvilken type drone, du flyver - for nogle droner anbefales det, slet ikke at flyve med nyttelast. 

Et eksempel er fastvingede droner, som normalt ikke kan bære så tunge belastninger som multirotorer.

Det er derfor vigtigt, at du kender dronens vægt og følger producentens anvisninger om, hvad din drones MTOM er, da vægten afgør, om du kan flyve med dronen i den åbne kategori. Overskrides den maksimale grænse for en C0-mærket drone (249 gram) eksempelvis, kan du ikke få lov til at flyve med dronen, da den ikke længere overholder kravene for en C-mærket drone.  Din C0-mærkede drone bliver med andre ord ikke en C1-mærket drone, hvis du påmonterer udstyr, der gør den for tung. Det er kun producenten, der kan ændre på C-mærkningen på droner.

Læs producentens instruktioner om din drones kapacitet. Det er vigtigt at kontrollere, at den samlede masse (drone plus nyttelast) ikke overstiger den maksimale grænse, der er angivet af producenten eller grænsen for dronens kategori.

For bedre at kunne se dronen, når der flyves om natten, og især for at give en person på jorden mulighed for let at skelne dronen fra et bemandet luftfartøj, bør der aktiveres et grønt blinkende lys på dronen.

Dronens flyvetid afhænger af flere faktorer: Vejret kan påvirke batteriets levetid, mens vinden og nyttelasten også kan have effekt på dronens ydeevne.

Et par tips til når du planlægger din tur: Hvis der er kraftig vind så forsøg at starte din tur med at flyve mod vinden. Din drone vil altid vise, hvor meget strøm den har tilbage ud fra hvad den laver, så hvis du flyver med vinden først og så vender om for at flyve hjem, kan du få problemer. Du kan bruge dronens Sportsmode (hvis den har det) til at give dig selv nogle flere ”hestekræfter”.

Hav derfor altid styr på:

• Vind
  Kraftig vind tvinger dronen til at bruge mere energi for at holde sig stabil, hvilket reducerer den samlede flyvetid. Jo kraftigere vind, jo kortere er flyvetiden.
  Orientér dig i dronens brugermanual ift. hvor stærk vind, dronen maksimalt må flyve i, og husk på, at vindstød ofte kan være kraftigere end middelvinden (læs mere i Afsnit 10 om meteorologi).

• Temperatur
  Den ideelle temperatur for en drone, der flyver med batterier, er mellem 15 og 35 grader Celsius. Ved koldere og varmere temperaturer, skal dronen bruge energi på at opretholde sin egen ideelle driftstemperatur. Dvs. den skal varme sig selv op i koldt vejr og køle endnu mere ned ved varme temperaturer.
  Den energi, den skal bruge på at køle og varme, kan den ikke bruge på at flyve, og derfor bliver flyvetiden reduceret.

• Nyttelast
  Jo tungere kameraet er, des lavere bliver flyvetiden. Det gør den, fordi propellerne skal bruge mere energi på at holde sig flyvende, end hvis dronen var lettere. Samtidig kan en kombination af nyttelast og vindforhold betyde, at dronens vindmodstand bliver større.

• Flyveindstilling
  Du kan indstille de fleste droner til at flyve på forskellige måder. Der veksles typisk mellem en lavhastighedsfunktion, en normaltilstand og en sportsindstilling. Sportsindstillingen er den mest energikrævende, da dronen skal bruge mere energi på at flyve hurtigere. Lavhastighedsfunktionen er den mest energibesparende tilstand. Den sørger for, at dronen flyver langsommere og at energien derved konserveres. Normaltilstanden er et resultat af, at flyvningen skal foregå så hurtigt som muligt, uden at der skal skiftes batteri hele tiden.
  Du kan læse i din drones brugermanual, hvad den estimerede flyvetid er ved de forskellige hastighedsindstillinger.

Luftmodstand spiller en stor rolle for, hvordan en drone bevæger sig i luften, da den modstår dronens fremdrift.

Faktorer som vindstyrke, dronens størrelse, form og vægt påvirker, hvor meget luftmodstand den møder.

For eksempel vil en stor drone opleve mere modstand end en lille drone og en mere kompakt drone vil være mere aerodynamisk end en flad kantet drone.

Vindforhold kan også gøre flyvning mere udfordrende, da kraftig vind kan få dronen til at flyve ustabilt eller drive væk fra sin kurs (drifting). For at flyve mere sikkert, bør piloten derfor være bekendt med dronens begrænsninger, som kan findes i dronens brugermanual.

Hvordan flyvningen kan påvirkes af forskellige meteorologiske faktorer:

Blæsevejr: Både dronens evne til at bevæge sig gennem luften og dens balance kan forstyrres af stærke vinde. Sørg altid for at påsætte enhver nyttelast korrekt.

Fugtigt vejr: Mange droner mangler IP-klassificering og er derfor følsomme over for regn, tåge og sne. Droner kan også tiltrække lyn, og derudover kan nogle af dronens sensorer blive påvirket negativt under regn eller tåge.

Kolde temperaturer: Risiko for ophobning af is på propellerne og afkøling af batterierne ved frysende temperaturer skal overvejes.

Lufttæthed: Propellerne har mindre luftmodstand, jo tyndere luften er. Luften bliver tyndere i større højder.

Turbulens: Mekanisk turbulens kan påvirke din drone, hvis du flyver mellem bygninger, bjerge eller andre høje genstande, der forstyrrer den jævne strøm af luften.

Mekanisk turbulens falder med højden - der er dybest set ingen turbulens 50 meter over et objekt. Vindhastigheden øges derimod i store højder, som forklaret i forrige tekst.

Når en drone bevæger sig i luften, styres den omkring tre hovedakser:

Disse kaldes for yaw, pitch og roll, hvilket kan oversættes til drej, rotation og rul. De er et de eneste 3 akser, dronen kan dreje omkring. Oftest vil en dronemanøvre være en kombination af en rotation om én eller flere af de tre hovedakser.

Ordforklaring:

Yaw: De fleste dronepiloter kender til yaw, når de tager billeder. Det er denne funktion, der gør, at du kan panorere med kameraet, mens dronen står stille i luften. Dronen roterer omkring sin egen lodrette akse og kan dermed foretage et 360⁰ vandret drej om sig selv.

Pitch: Du kender pitch fra, når du skal ud at flyve. Et almindeligt passagerfly trækker nemlig snuden op, når den skal op i luften. En multirotor-drone vil typisk ændre pitch ved at trække næsen op, når den flyver fremad og skal stoppe. Princippet er dog det samme, hvor dronen roterer om sin vandrette akse, der går gennem siden af dronen fra venstre mod højre.

Roll: Du har sikkert set et af de klip af jagerfly, som pludselig viger af til siden. For at gøre dette, foretager de en roll-manøvre. En multirotor-drone vil typisk foretage en roll-manøvre, når den flyver til siden, mens den vender næsen fremad. Dronen vil her rotere om den vandrette akse, der går gennem midten fra for til bag.

Dronen måler konstant bevægelser på yaw, pitch og roll og laver små automatiske justeringer hele tiden.

Alle disse bevægelser styres normalt med fjernkontrollen eller en app, hvor højre joystick kontrollerer pitch og roll, mens venstre joystick styrer yaw og dronens højde.

Droner er i dag i stand til at udføre operationer automatisk. Dette gøres typisk ved, at man indkoder nogle punkter på et kort, som dronen i en vis rækkefølge skal flyve hen til. Man kan indkode, hvor hurtigt dronen skal flyve disse mønstre, og i hvilken højde.

Sådan en type droneoperation kaldes for en automatiseret droneoperation. Den er automatiseret, fordi fjernpiloten under hele operationen er i stand til at bryde ind.

Autonome droneoperationer fungerer på nogenlunde samme måde som automatiserede droneoperationer, men modsat de automatiserede droneoperationer, er der ingen fjernpilot til at kunne bryde ind. Ideen med autonome droneoperationer er, at der slet ikke er en fjernpilot, og at dronen i stedet gennem sine systemer er i stand til at fornemme, hvis noget er galt.

Persondata er ikke kun de informationer, der direkte identificerer en person, f.eks. et billede af personen eller navnet på en person, men er defineret som enhver information vedrørende en identificeret eller identificerbar fysisk person. Dvs. at persondata også er, når oplysninger skal sammenholdes med andre oplysninger, før en person kan identificeres. En virksomhed skal altid have hjemmel til at kunne behandle persondata, f.eks. indsamlingen af persondata.

Hvis der filmes over et beboelseskvarter, og der er personer i en have, kan personerne ikke nødvendigvis identificeres, hvis en tilfældig person ser filmen, og det er ukendt, hvor filmen er optaget. Men hvis by, vejnavne og numre på husene kendes, vil personen kunne identificeres. Filmen vil altså indeholde persondata og skal behandles i henhold til reglerne om persondata.

Behandling af personoplysninger er alt det, der kan gøres med persondata, inkl. indsamling og opbevaring af disse, f.eks. opbevaring af videooptagelser på computeren eller i cloud-løsninger.

Indsamling af persondata kan f.eks. være en optagelse på et kamera, f.eks. en film eller billeder af en begivenhed, som en klient har anmodet om. Hvis det f.eks. er en virksomhed, der holder en fest og anmoder om at få en droneoperatør til at tage video eller billeder af festen, skal droneoperatøren have hjemmel til at udføre opgaven. Gæsterne til festen er personer, der kan identificeres, og videooptagelserne eller billederne skal behandles efter reglerne om persondata.

Den efterfølgende behandling af billeder, f.eks. redigering af videoen og billeder, vil også være behandling af persondata.

Opbevares billederne på en cloudløsning, skal du som databehandler være opmærksom på, hvor cloudløsningen er hjemmehørende. Hvis en cloudløsning er hjemmehørende i et land uden for EU, vil der være tale om en overførsel af persondata til et tredjeland – læs mere på Datatilsynets hjemmeside.

En virksomhed, organisation eller myndighed, der behandler persondata, skal have hjemmel til at gennemføre behandlingen. Hjemlen findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6 f.s.v.a. almindelige persondata og i artikel 9 f.s.v.a. følsomme persondata.

Virksomheder og myndigheder har forskellige behandlingshjemler. Virksomheder vil f.eks. ofte skulle have samtykke for at kunne behandle persondata, hvorimod myndigheder i mange tilfælde vil kunne basere en behandling på, at myndigheden udfører en myndighedsopgave.

Hjemlen har betydning for, hvor længe en myndighed eller virksomhed må behandle persondata. En virksomhed, som baserer en behandling på et samtykke, skal have et lovligt samtykke, og kan kun behandle persondata, så længe personen ikke har trukket sit samtykke tilbage.

En virksomhed (droneoperatør), der udfører en opgave for en forsyningsvirksomhed, vil f.eks. have hjemlen til overflyvningen af beboelsesområderne igennem opgaven, der udføres for forsyningsvirksomheden. Virksomheden (droneoperatøren) skal derfor sikre sig, at den leverer alle data til forsyningsvirksomheden eller har en selvstændig hjemmel til at beholde dataene.

Ligeledes skal en virksomhed, der f.eks. filmer en begivenhed for dem, der afholder begivenheden, sikre sig, at alle persondata slettes efterfølgende, medmindre virksomheden har en selvstændig hjemmel til at behandle persondataene.

Et medie, der anvender droner til at optage video eller tage billeder til en offentlig begivenhed, f.eks. Folketingets åbning eller et løb, kan anvende en drone til at optage video eller tage billeder i det omfang videoen og billederne er rettet mod begivenheden, ikke mod bestemte personer, der opholder sig i området. En undtagelse kan dog være, hvis f.eks. der tages billeder af offentlige personer, der deltager i begivenheden, f.eks. politikere og regenten, der deltager i Folketingets åbning.

En droneoperatør skal være opmærksom på, at hvis droneoperatøren behandler persondata, der er omfattet af artikel 9, f.eks. oplysninger om race, politisk overbevisning, sygdom, fagforeningsmæssige forhold osv., er det meget vigtigt, at den præcise hjemmel til behandlingen er på plads.

Privatpersoner skal som udgangspunkt ikke overholde reglerne om behandling af persondata, idet reglerne ikke gælder for privatpersoner, der behandler persondata i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Du skal dog som privatperson være opmærksom på, at hvis du f.eks. tjener penge på de videoer, du har optaget med din drone, f.eks. ved at lægge dem på Youtube eller en anden kanal, kan du falde ind under reglerne om GDPR, fordi du bruger optagelserne kommercielt.

Hvis det er tilfældet, skal du overholde reglerne, der gælder for virksomheder.

Når du flyver med dronen, skal du sikre dig, at reglerne om privatlivets fred overholdes.

Trafikstyrelsen kan oprette geografiske dronezoner af hensyn til privatlivets fred for at sikre, at privatpersoner kan være i fred, hvor de bor, ligesom privatpersoner som udgangspunkt også skal kunne færdes i fred.

Både virksomheder og privatpersoner, der flyver med droner, skal respektere privatlivets fred. Det indebærer, at man eksempelvis ikke må filme personer, der soler sig i deres (bag)haver, eller må følge efter en person ved at bruge en drone. Man må heller ikke overvåge sin nabo.

Alt dette vil falde ind under straffelovens bestemmelser, og fjernpiloten vil kunne dømmes for det strafbare forhold.

Når en droneoperatør flyver en drone i sin egen have, må dronen ikke chikanere naboer eller overvåge disse, og flyvningen skal til enhver tid overholde reglerne i droneforordningen og dronebekendtgørelsen.

Privatlivets fred betyder, at privatpersoner har ret til at kunne leve privat, dvs. at kunne være i fred i sit hjem og i den offentlige sfære. En privatperson har krav på at være privat også i den offentlige sfære – dog er det tilladt at tage billeder på offentlige områder, når det er situationsbilleder, f.eks. billeder af Strøget til en artikel eller billeder fra en festival, koncert o.lign.

Det gælder dog ikke, hvis fotografen direkte tager et billede af dig som person (de såkaldte portrætbilleder). I så fald skal fotografen have tilladelse til at gøre det.

Hvis du ønsker at lægge billeder op af personer, f.eks. fra en dag i parken, må du som udgangspunkt ikke lægge billeder af andre personer offentligt tilgængeligt. Du skal være opmærksom på, at det kræver samtykke fra disse personer. Undtaget er situationsbilleder, hvor personen var et offentligt sted, f.eks. på Strøget.

Hvis en person, du har taget et billede af eller filmet, beder dig om at slette billedet, skal du gøre det, medmindre du har en hjemmel til at have billedet. Du må ikke offentliggøre billedet uden vedkommendes accept. Vedkommende kan desuden trække accepten tilbage. I så fald skal du afpublicere billedet igen.

Hvis din drone ikke er en legetøjsdrone (læs mere om definitionen i vores FAQ), skal den være forsikret. Forsikring af din drone er afgørende for at overholde lovgivningen og beskytte dig selv og andre i tilfælde af uheld eller skader,

Det er et krav i dronebekendtgørelsen, at alle droneoperatører skal have en ansvarsforsikring, der dækker eventuelle skader forårsaget af dronen under flyvning.

Dronen skal være forsikret for mindst 0,75 mio. SDR (Special Drawing Rights), hvilket svarer til ca. 7 mio. kr. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din indbo- og ansvarsforsikring dækker flyvningen med din drone, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle forsikringsselskaber tilbyder forsikringer til droner.

Der er mange forskellige forsikringstyper, men for dem, der flyver droner, er der hovedsagelig to typer forsikringer, der er vigtige at være opmærksom på: Ansvarsforsikring og skadesforsikring. Der er ikke noget krav om, at droneoperatører skal have skadeforsikring, men ansvarsforsikring for droner over 250 gram er obligatorisk og anbefales desuden til alle vægtklasser. Hvis der opstår en ulykke under en ulovlig eller ikke godkendt flyvning, er den ikke dækket af en forsikring.

Ansvarsforsikring eller tredjepartsforsikring dækker de skader, du forårsager andre, men ikke hvad du forårsager for dig selv. Hvis der opstår en ulykke – fx hvis din drone gør skade på en andens ejendom - dækker ansvarsforsikringen omkostningerne til den skade, som dronen har foretaget på den anden persons ejendom, men ikke omkostningerne ved skaden på selve dronen.

Men hvis du har været groft uagtsom eller på anden måde overtrådt loven, gælder din ansvarsforsikring ikke. I disse tilfælde skal du selv bære omkostningerne.

Skadesforsikring, også kendt som generel forsikring eller ejendomsforsikring, dækker det, der tilhører dig. Fx hvis din drone går i stykker ved et nedbrud, eller lignende vil skaden blive kompenseret af skadesforsikringen med undtagelse af de overskydende omkostninger.

Ofte er både skadesforsikring og ansvarsforsikring inkluderet i en indboforsikring. Mange indboforsikringspolicer kan dog have begrænsninger, når det kommer til flyvende droner - nogle politikker dækker slet ikke droner. Tjek, hvad din indboforsikring dækker.

Hvis du får betalt eller modtager en anden form for kompensation for at gennemføre en flyvning, gælder indboforsikringen normalt ikke. Hvis du er selvstændig, har du brug for en forretningsforsikring. Forretningsforsikringen er ofte begrænset, når det kommer til droneoperationer.

Hvis dronen bliver beskadiget under transport

Hvis du har brug for at ansætte et transportfirma til at flytte din drone, og den bliver beskadiget under transporten, modtager du normalt kun kompensation i forhold til dronens vægt. Dette betyder normalt et stort økonomisk tab. Derfor kan det være en god ide at tegne en transportforsikring. Dette kan gøres direkte via nogle transportvirksomheder eller hos forskellige forsikringsselskaber. Mange forretningsforsikringer dækker også transportskader. Husk dette, hvis du planlægger at tegne en sådan forsikring eller allerede har en.

Forskellige lande, selv inden for EU, kan have deres egne regler og krav til forsikring. Så ud over at kontrollere, hvilke love der gælder i det land, du skal flyve ind, skal du også kontrollere, hvor din forsikring gælder geografisk.

Droner er følsomme over for vind, og der er flere faktorer, herunder de meteorologiske forhold, der påvirker dronens ydeevne. For eksempel kan dronens størrelse være afgørende for dens evne til at modstå vinden. Vinden har normalt højere hastighed i større højder.

For hver drone har fabrikanten anbefalet en maksimal vindhastighed at flyve i. Sørg for, at du altid følger anbefalingerne, så din drone ikke glider væk i vinden eller styrter ned.

Hav desuden i mente, at vindstød kan overstige middelvinden. Hvis du befinder dig på grænsen for, hvor høj vind dronen maksimalt må flyve i, kan du overskride producentens anvisninger. Mange vindstød af disse vil være at overskride producentens maksimalt tilladte vindhastighed for dronetypen.

Som en sikkerhedsforanstaltning vil RTH-funktionen på nogle droner blive aktiveret, hvis systemet registrerer, at dronen kun har nok strøm til at vende hjem (baseret på afstanden til hjemmepunktet). Men systemets beregning inkluderer ikke vindens kraft og retning. Dronen har muligvis svært ved at bevæge sig fremad i modvind eller kraftig vind og kan som et resultat måske ikke nå hjemmepunktet i tide, som systemet beregnede, at den ville. Dronen kan derefter lande på det forkerte sted. Det kan være klogt at starte på en læside af et område, hvis vinden er stærk.

Mange droner er ikke IP-klassificerede (klassificering af, hvor godt en elektrisk enhed kan modstå støv og vand) og er følsomme over for regn, tåge og sne. Undgå også at flyve i tordenvejr, da metaldele og batterier i dronen kan tiltrække lyn i store højder.

Kontrollér altid, hvad din drone modstår i henhold til producentens anvisninger, inden du flyver i fugtigt eller vådt vejr.

Mange droner har IR-sensorer, som også er følsomme over for vandophobning, sne, direkte sollys og eventuelle skinnende og reflekterende overflader. Dette kan medføre, at sensorerne beregner afstande forkert, og i værste fald resulterer det i et nedbrud.

Derudover har droner ofte sensorer i form af kameraer, som kan være følsomme over for fugt. Og fordi udsyn er afgørende for disse kameraers funktion, fungerer de også dårligt under regn eller tåge.

Radarsensorer er mindre følsomme over for vådt vejr end andre almindelige sensortyper.

Ligesom sensorer kan mennesker i dårligt vejr opleve at præstationerne forringes. Det er en grund til at flyve mere forsigtigt eller slet ikke i dårlige vejrforhold.

Droner modstår kulde forskelligt. Som nævnt i tidligere afsnit skal du læse producentens instruktioner for at sikre, at du er opmærksom på din drones kapacitet - og handle i henhold til instruktionerne.

Der er to vigtige faktorer, du skal overveje, når du flyver i temperaturer under frysepunktet:

• Risiko for isdannelse på propellerne.
• Risiko for, at batterierne bliver kolde.

Ophobning af is på propellerne kan have store konsekvenser, da propellerne ikke producerer den kraft, de har brug for til en sikker flyvning. Derudover har kolde batterier en reduceret kapacitet til at forsyne dronen med energi (batterierne bør helst opvarmes inden flyvningen). Husk også, at temperaturen normalt er lavere i større højder.

I større højder er luften tyndere, hvilket kan påvirke både propellernes og skrogets bevægelse gennem luften. Propellerne producerer mindre løftekraft, jo tyndere luften er. Det betyder, at nogle typer multirotor-droner kan have brug for specielle propeller afhængigt af, hvilken højde der flyves i.

Turbulens er forårsaget af bevægelig luft, der forhindres i at have en jævn strøm og i stedet for er hvirvlende og svingende i kraft.

Den forstyrrede strømning kan være forårsaget af flere faktorer. En af dem er termik - søjler med stigende luft, der opstår, når solen varmer jorden, hvilket igen varmer luften direkte over den og får den til at stige op. Termik påvirker normalt ikke droner i den åbne kategori i særlig grad; frem for alt påvirker det bemandede og ubemandede luftfartøjer, der flyver i større højder. 

I modsætning hertil kan mekanisk turbulens, som skyldes, at den jævne luftstrøm forstyrres af genstande - såsom bygninger, skove og bjerge - påvirke dronen. Effekten opstår hovedsagelig på objektets bagside og påvirkes af vindstyrken og objektets højde og størrelse. Dronens kontrolsystem kompenserer ofte for vind og turbulens, men tæt på en stor bygning kan vinden hurtigt ændre retning og hastighed, især hvis vinden er stærk. Derfor er det vigtigt at undgå at flyve i nærheden af ​​hjørner eller hustage på bygninger i kraftig vind. På landet skal du være forsigtig, når du flyver tæt på kanten af en ​​skov eller skarpe klippeformationer. I turbulens kan vinden også være rettet nedad.

Uanset hvilken underkategori du flyver i, skal du inden hver flyvning kontrollere vejrudsigten for den periode, hvor du planlægger at flyve, og være opmærksom på din drones begrænsninger.

Alle droner har et kontrolsystem. Denne del af dronen kan beskrives som dens hjerne. Den håndterer og tager højde for informationer og videresender derefter disse oplysninger til dronens hastighedskontrol og motorer for at opretholde stabilitet og position.

En vigtig del af styresystemet er Inertial Measuring Unit (IMU). Denne enhed registrerer dronens holdning og bevægelse i forhold til jorden og er afgørende for dronens stabilitet.

Den mest almindelige drone er den helikopterlignende multirotor-drone. Det kaldes multirotor, fordi det normalt har mere end én propel. Disse droner er ofte lavet af plastik, men propellerne kan være lavet af kulfiber.

Multirotor-droner kendetegnes ved deres evne til at svæve over jorden på et sted - hvilket betyder, at de ikke har brug for en landingsbane.

En fastvinget drone ligner typisk et lille fly, idet vingerne er fastmonteret. Vingerne er ofte konstrueret af lette materialer, såsom flamingo, for at være så lette som muligt. Vingerne betyder, at dronen ikke er helt afhængig af den elektriske strøm, der genereres af batterierne. Derfor kan den flyve i længere tid, men også håndtere en motorfejl bedre end en multirotor-drone, som i værste tilfælde bare falder lige ned.

I modsætning til multirotor-droner skal fastvingede droner normalt kastes eller kræver en katapult, og de kræver også en landingsbane for at lande.

Droner med vinger fås både med og uden propeller. Selvom droner med vinger kan have en eller flere propeller, er der ofte tale om hybrider – i lighed med både multirotorer og almindelige fastvingede droner. For at blive klassificeret som hybrid, skal dronen være i stand til at svæve og dermed starte og lande i en lodret lige linje (ligesom multirotor-drone). De er ofte lavet af plastik. 

En drone har et indstillet tyngdepunkt eller centre of gravity (CG), som normalt ikke kan ændres eller kalibreres manuelt. Du skal kontrollere det og tage det i betragtning, når du flyver med en nyttelast.

Sørg for at fastgøre lasten

• så tæt på tyngdepunktet som muligt,
• så tæt på skroget som muligt, da løse dele, der bevæger sig under flyvning, kan påvirke dronens tyngdepunkt og dermed få den til at miste balance.

Tyngdepunktet varierer med typen af drone, og på nogle modeller er det muligt at kalibrere det igen. Nogle gange kan genkalibrering være nødvendigt, fx hvis nyttelasten er fastgjort til den bageste del af dronen. Husk også, at dronens batterier kan blive varme under flyvningen - hvis de er dækket af nyttelasten, kan de blive overophedede.

Batterierne i en drone kræver omhyggelig vedligeholdelse. Efter hver landing skal du fjerne batterierne og genoplade dem så hurtigt som muligt. Batterierne skal derefter opbevares på et mørkt, køligt og sikkert sted på en brandsikker overflade. Hvis du ikke genoplader batterierne, så de har en chance for at aflade til opbevaringstilstand, men i stedet efterlader dem opbevaret med for lav opladning (under 10 procent), kan de tage permanent skade og være farlige at flyve med. Mange batterier kræver også specielle ildslukkere, hvis de antænder. 

Fuldt opladede batterier, som bliver bevaret i længere tid uden at blive benyttet, kan miste kapacitet. Det er derfor hensigtsmæssigt at aflade dine batterier til omkring 70-80 procent, hvis de ikke skal benyttes i et halvt års tid.

Det er vigtigt at huske på, at

• et batteri er en forbrugsartikel og ikke kan genoplades på ubestemt tid, og
• batteriets kapacitet falder ved hver opladning.
• LiPo-batterier styres af et batteristyringsmodul, som oftest er bygget ind i moderne forbrugerdroners batterier.

Producentens brugervejledning indeholder et anbefalet maks. på antal opladningscyklusser.

Droner bør altid lades til 100 procent, når der skal flyves for at optimere batteritiden. Styringen af moderne batterier betyder, at det ikke er usundt for batterierne. Der er dog, som nævnt ovenfor, et maksimalt antal battericyklusser for batterier og dermed antal gange, du kan lade et batteri. Derfor vil de også med tiden miste kapacitet.

Hvis batterier opbevares over længere tid, vil du opleve, at de er afladet til omkring 50 procent. De fleste droneproducenter har programmeret deres batterier til at aflade til et bestemt niveau for ikke at slide unødigt på dem. Batteriet går med andre ord i en form for programmeret dvale.

Af den årsag bør du også altid kontrollere, om dine batterier er fuldt opladede, før du flyver. Batteriet kan have været i ’storage mode’.

Hvis dit dronebatteri er fuldt afladet, vil du ikke være i stand til at vække batteriet til live igen, da der skal være en lille smule spænding på batteriet. Hvis dit batteri derfor, med lys i lysdioderne, indikerer, at det er tomt, er det rent faktisk ikke fuldt afladet. Det er blot så afladet, som det tillader sig selv at være, for at gemme spænding til sin egen interne styring.

Vær desuden opmærksom på, at fuldt afladede batterier bør kasseres, da manglende spænding kan have gjort dem ustabile.

Den maksimale take-off-masse, MTOM eller ’Maximum Take Off Mass’, er dronens totale vægt (inklusive drone, batterier og tilbehør såsom kamera, faldskærmssystemer og ekstra antenner). Dronens maksimale take-off-masse er udtryk for, hvor meget den samlede droneplatform kan veje. Når du læser i brugermanualen, hvad den maksimale take-off-masse er, vil dette tal indikere, hvor meget din drone maksimalt må veje for at forblive i sin vægtklasse.

Samtidig kan producenten kun stå inde for den estimerede batteritid og om dronen overhovedet kan flyve, hvis man holder sig inden for den maksimale take-off-masse.

Forholdet mellem flyvetid og vægt er tæt forbundet.

Tungere droner bruger mere energi på at løfte en større vægt, hvilket reducerer flyvetiden. Husk derfor på, at den payload, du monterer på dronen, er med til at øge dronens vægt. Al yderligere vægt vil påvirke flyvetiden, så du ikke vil kunne flyve i nær så lang tid.

Krav til dig som fjernpilot:

• Du skal have et A2-kompetencecertifikat.
• Du skal være registreret som droneoperatør - enten som privat eller som organisation.
• Du skal følge både den europæiske og den danske lovgivning, når du flyver.
• Du skal huske at læse brugermanualen til din drone grundigt.
• Du skal føre logbog over alle droneflyvninger - læs mere i vores FAQ. Du behøver dog ikke at føre logbog over droneflyvninger i modelflyveklubber.
• Du skal have en gyldig ansvarsforsikring til din drone.

Regler for din droneflyvning:

• Tjek hvor du må flyve på Dronezoner.
• Du må ikke overflyve mennesker og skal holde en sikkerhedsafstand på 30 meter til mennesker eller en afstand på 5 meter, hvis dronen flyver med lavhastighedsfunktion.
• Du må kun flyve inden for synsvidde.
• Flyver du om natten, skal din drone kunne udsende et grønt blinkende lys, der nemt kan ses fra jorden og gør det let at skelne dronen fra bemandet luftfart.

Nogle droner har en lav hastighedstilstand. Når denne tilstand er aktiveret, kan dronesystemet fungere på en række forskellige måder, afhængig af dronemodel og producent. I nogle droner aktiveres flere sensorer, og i andre droner blødgøres bevægelserne for en finere og mere kontrolleret flyvning. I nogle tilfælde er den eneste forskel den lavere hastighed.

Hvis du skal flyve droner i underkategori A2, er det vigtigt, at du lærer, hvordan du håndterer din drones lavhastighedstilstand korrekt, og at du forstår, at lavhastighedstilstand fungerer forskelligt for forskellige droner. Da du har lov til at flyve så tæt på mennesker som 5 meter med denne tilstand aktiveret, udgør du en stor risiko, som skal kompenseres med gode færdigheder. Du indstiller lavhastighedstilstandens maksimale hastighed via fjernkontrollen. Enhver hastighed under 3 m/sek er tilladt.

Men husk: Selvom du kommer til at flyve tæt på mennesker, har du aldrig lov til at flyve over folkemængder.

Før du udgør en risiko for mennesker, dyr eller genstande på jorden ved at flyve tæt på dem, skal du have en god forståelse af, hvordan din drone fungerer i luften.

Når dronen flyver tæt på mennesker, skal fjernpiloten holde dronen i vandret afstand fra enhver ikke-involveret person, der ikke er kortere end højden. F.eks. hvis dronen flyver i en højde af 5 meter, skal afstanden fra enhver ikke-involveret person være mindst 5 meter.